Vi søger lige nu en disponent/indkøber
Til vores hovedkontor i Næstved søger vi en dynamisk, fleksibel, humoristisk og ansvarsbevidst medarbejder, som sætter disponering, indkøb og opfølgning i forreste række.
Har du mod på at blive en del af vores team på 17 personer i Næstved, så kan vi tilbyde en stilling, hvor du kommer til at arbejde med:
• Disponering og indkøb af tøj
• Oprette og udskrive ordrer
• Udarbejdelse af varebeskrivelser og labels
• Deltagelse i tilbudsarbejde med fokus på produkter og præsentation
• Kvalitetsopfølgning
• Udvikle og vedligeholde informationer
• Ad hoc-opgaver
Vi forventer, du har erfaring med disponering/indkøb, og gerne har kendskab til Navision eller lignende IT-platform – alternativt vil vi oplære dig i vores system.
Du kommer til at indgå i et team på 6-7 personer, som varetager forskellige ansvarsområder i relation til vores aktiviteter.
Desuden er det vigtigt at du:
• Kan tale og skrive dansk og engelsk
• Kan agere professionelt overfor virksomhedens leverandører med langvarige relationer
• Har kendskab til at arbejde i ERP system – det er et plus, hvis du har kendskab til Navision
• Besidder godt købmandskab
Vi sætter pris på, at vores medarbejdere er selvstændige, energiske, friske og ikke er bange for at tage fat, når behovet opstår. Det er vigtigt for os, at der er en sund balance mellem familielivet, fritidsaktiviteter og arbejde.
Kunne du tænke dig at være en del af vores team – så send venligst din ansøgning til direktør Michael Graversen på mail: job@mammuthoffmann.dk
Opstart 1.9.24, men gerne før. Vi vil løbende indkalde til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Michael på nedenstående oplysninger.