Hos Mammut Hoffmann har vi flere års erfaring med uniformering og arbejdstøj til et bredt udvalg af forskellige brancher. Det er derfor vigtigt for os, at få kendskab til en række af de arbejdsopgaver og behov, som netop din branche leverer. Ved at få et bedre kendskab til jer, opnår vi den bedste indsigt for at levere arbejdstøj og uniformering med den form, funktion og identitet som matcher jer og jeres virksomhed og behov.
Form
Vores designteam arbejder i den tidlige fase af produktionen tæt sammen med kunden, for at få et præcist overblik over hvad behovet er, og rådgive derefter. Vi har fuld fokus på uniformsbrugerne og den virkelighed, som er deres hverdag. Det handler om at lytte til behov og ønsker, og derefter omsætte informationerne til uniformer, der virker i form og funktion. Det er vi eksperter i hos Mammut.
Funktion
Lommer, snit, materialevalg, logo og kantbånd. Der er meget at tage stilling til, når uniformen skal designes. Vores designere er opmærksomme på, at kunden ikke bliver væk i de mange beslutninger, der skal tages, når en ny uniform bliver til. Vi arbejder med tegninger, materialeprøver og præcise beskrivelser af uniformens funktion, inden den sættes i produktion. Vi sørger for fuldt overblik.
Identitet
Når en virksomhed har brug for en uniform, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de værdier, der er kendetegnende for kulturen i virksomheden. Der skal fuld fokus på, om uniformen skal kommunikere handlekraft, autoritet, synlighed, service, imødekommenhed eller renlighed. Derfor skal der tages stilling til stil, karakteristiske snit, former, farver og mønstre. Det vigtigste er, at medarbejderen tager virksomhedens identitet på sammen med uniformen. Og at omverdenen ikke er i tvivl om, hvem medarbejderen repræsenterer.