Mammut Hoffmann er kulminationen af mange års tæt samarbejde, først med hver sin virksomhed, herefter under samme koncern til nu hvor vi endelig er helt forenet.
Den 1. juni 2021 oprettede vi selskabet Mammut Hoffmann A/S, som er det selskab du kender i dag.
I gamle dage...
Hoffmann Koncernen bestod af tre selskaber, Hoffmann Firmatøj A/S, Mammut Work Wear A/S og A/S Albatros International. Hver virksomhed havde hver sit speciale og fokusområde.
Hoffmann Firmatøj A/S
Hoffmann Firmatøj havde specialiseret sig i at designe og udvikle uniformer og firmatøj til større danske og skandinaviske virksomheder, som stillede høje krav til kvalitet, design og service.
Finn Hoffmann blev i 1974 fjerde generation i firmaet og overtog roret 1. april 1984. Takket være erfaring, fremsynethed og en aktiv medarbejderstab har Hoffmann Firmatøj udviklet sig til at være markedsførende indenfor firmatøj og totalløsninger af høj kvalitet. Hoffmann Firmatøj var en af Danmarks største leverandører af firmatøj med dygtige medarbejdere beskæftiget i Brøndby. Der blev sat en ære i, at indfri kundernes forventninger om service, design, funktionalitet og økonomi.
Den 1. april 2021 kunne Hoffmann Firmatøj A/S fejre 125 års jubilæum.
Mammut Work Wear A/S
Mammut Work Wear har hele tiden været placeret på vores hovedkontor i Næstved, hvor også salgsafdelingen og logistikcentret er beliggende.
Mammut havde specialiseret sig i produktion og servicering af uniformer og specialbeklædning til en lang række større virksomheder og institutioner i hele Skandinavien.
Mammut har siden 2005 haft eget produktionsselskab i Ukraine, hvor produktion og kvalitetsopfølgning foregår.
A/S Albatros International
Albatros International er koncernens produktionsselskab indenfor brand- og specialbeklædning til olie og gasbranchen, hvor der kræves godkendte CE-certifikater, som lever op til sikkerhedskravene indenfor de forskellige områder.
Albatros International har egen produktion i Polen, hvor koncernens udviklingsafdeling for prøver og nyt design også ligger.
Alle selskaberne var underlagt koncernens retningslinjer for ”Responsible Sourcing” og herunder bl.a. UN Global Combact’s 10 minimumskrav, som dækker Human Right, Labour Standards, Environments and Anti-Corruption. Koncernen beskæftigede ca. 160 medarbejdere, hvoraf de 40 er ansat i Danmark.
I dag...
Det tætte samarbejde kunne vi se en fordel i at gøre endnu tættere. Derfor forenede vi Hoffmann Firmatøj A/S og Mammut Work Wear A/S, og skabte Mammut Hoffmann. Hoffmann Group er stadig moderselskabet, hvorunder Mammut Hoffmann A/S og A/S Albatros International hører under
Selskaberne er fortsat underlagt koncernens retningslinjer for "Responsible Sourcing" og herunder de 10 minimumskrav fra UN Global Combact. Koncernen beskæftiger ca. 180 medarbejdere i dag, hvoraf de ca. 40 er ansat i Danmark.