Klæder skaber identitet, identitet skaber dit brand. Derfor er beklædning afgørende for din virksomhed. Tøj er meget mere end en praktisk nødvendighed; det er signaler til omverdenen og til egne medarbejdere om kvalitet og værdier at man følger med, eller endda er foran. Det skaber fælles fodslag, synlighed i landskabet og en “good feeling” for alle. Men det er også en logistik udfordring: Man kan lidt populært sige, at det er lige så vigtigt for den praktiske løsning at tænke på skabspladsen. Derfor tilbyder Mammut Hoffmann totalløsninger, som ser på behovet for beklædning, firmagaver, promotion, lager og logistik under ét..
Sikkerhed
Vi ved, at det er afgørende, at arbejdstøjet kan beskytte medarbejderen i farlige arbejdssituationer. Mammut Hoffmann samarbejder med DTI - Teknologisk Institut for til enhver tid at være up to date, når det gælder udvikling inden for materialer til sikkerhedstøj.
Holdbarhed
Hos Mammut Hoffmann kan vi altid dokumentere, hvad vores tekstiler kan modstå. Vi kan dokumentere at tøjet, trods stort slid, holder i 8 år. Garantien for holdbarheden kan gives, fordi vi hele tiden sørger for at gennemteste de materialer, vi vælger til vores produktion. Det sker i samarbejde med DTI - Teknologisk Institut og de bedste forskere på området.
Kvalitet
På Mammut Hoffmann arbejder vi udelukkende med dokumenteret kvalitet og vores beklædning lever op til alle internationale standarder for sikkerhed. Grundet vores mangeårige erfaring og knowhow kan vi forsikre om ensartethed i produktionen. Således har vi leveret sikkerhedstøj til politiet og den danske hær siden 1986.
Signal
Uniformer sender signaler til omverdenen. Hvad enten det skal være imødekommende, synligt eller autoritært, er vores designere specialister i at omsætte behovet for signalværdi til uniformens udtryk. Skal der være klassiske referencer som markerede skuldre og guld, eller er det virksomhedens corporate udtryk, som skal være det bærende? Mammut Hoffmann sørger for, at uniformens udtryk og snit udsender de rette signaler. Det er selve uniformens berettigelse
Synlighed
Uniformer skaber identitet. Derfor tager vi altid udgangspunkt i at afkode den enkelte kundes organisation, historik, funktionelle behov og profil. Hvilke værdier skal uniformen kommunikere og hvilke behov er der for, at uniformen er synlig i store mængder? Når medarbejderen tager uniformen på, er det samtidig virksomhedens image og medarbejderens funktion og tilgængelighed, der signaleres til omverdenen. Det skal være synligt. Altid.
Myndighed
En uniform sender et universelt signal om service, tryghed, problemløsning og autoritet. De signaler kan komme til udtryk via snit, materialevalg, farvevalg og klassiske referencer, som hat eller brede skuldre. Uniformens vigtigste opgave er, at bæreren tager rollen på sammen med uniformen, og at modtageren forstår budskabet. Vores designteam ved, hvordan det gøres.